Ejby Dartforening startede i 2003 på adressen Nørregade 13. Der var plads til 3-4 dartmaskiner, men efter ca. 8-9 år var lokalerne for små. Der var altid nogle der ventede på at komme til at spille, og flere gange var der nogle der kørte forgæves i klubben.
Vi begyndte at kigge efter andre lokaler som var større. Vi så på flere steder, og til sidst var der en der sagde: ”Hvad med den gamle stationsbygning/posthus”? Der var nogle der snakkede med DSB, og omkring oktober 2013 flyttede vi ind i de nye lokaler på Jernbanevej 2. Her har vi 6-7 maskiner, og tre baner til ståldart. Der er i dag ca. 105 medlemmer i klubben, og der er holdt flere stævner i de dejlige lokaler.
Kom i Ejby Dartklub for af få et spil dart, og mød nogle dejlige/hyggelige personer.